Hvordan får vi tid til det?
Lad os nu få nedbrudt vrangforestillingen om, at det er tidskrævende at deltage på et online socialt netværk.
Mange mener, at et online socialt netværk er en gigantisk tidsrøver. Det er nemlig en udbredt opfattelse, at man skal spendere adskillige timer dagligt på et online socialt netværk for at kunne deltage rigtigt. Et så voldsomt tidsforbrug er dog meget langt fra virkeligheden.
Det daglige tidsforbrug for medlemmer af et online socialt netværk som fx LinkedIn, 24.dk eller Facebook ligger typisk på mellem 1 og 10 minutter. For de fleste handler medlemsskabet primært om at holde sig orienteret om, hvad der sker på netværket.
Svaret er notifikationer
Som medlem af et online socialt netværk kan du som bekendt modtage en email, hver gang der sker noget interessant i dit netværk, på din profil eller i dine grupper. Denne notifikation indeholder et direkte link til lige præcis det skærmbillede, hvor hændelse netop har fundet sted. Du bliver dermed bragt direkte til åstedet og kan med det samme tage stilling til, om du lige skal besvare eller kan nøjes med at læse det nye indhold.
Et svar kan tage 2-3 minutter. Kigger du kun, tager det måske blot 30 sekunder at reagere på en notifikation, inden man er ude af sitet igen.
Powerbrugerne er i mindretal
Det er klart, at ikke alle kan holde deres forbrug på under 10 minutter om dagen pr. site. Man bruger fx lidt ekstra tid, når man en gang imellem skal opdatere sin profil eller forfatte et velskrevet blogindlæg.
Men det er værd at notere sig, at 99% af brugerne på et online socialt netværk IKKE bidrager med væsentligt indhold men kun er medlem, så de kan følge med, når der sker noget interessant. Det er et lille mindretal på under 1% af brugerne som genererer indholdet. Disse deltagere er naturligvis utroligt værdifulde. De har et markant større tidsforbrug pr. dag, da det er jo fra dem, at en væsentlig del af det brugergenererede indhold flyder, som giver sitet liv og værdi.
Der er oceaner af tid
Men for de fleste brugere på et online socialt netværk gælder, at de bruger 1-10 minutter om dagen. Det er samtidig årsagen til, at en stor andel af brugerne rent faktisk er med på 2, 3 eller 4 netværk samtidigt! Notifikationerne er dermed selve livlinen til det sociale fælleskab på nettet. De mange medlemsskaber kan i årene fremover bliver til endnu flere, for der er oceaner af tid, at tage af. Jeg tror, det kommer til at blive et almindeligt syn, at man har både 5 og 10 medlemsskaber.
Lad os nu få nedbrudt vrangforestillingen om, at det er tidskrævende at være med på et online socialt netværk.
Og inden du nu kommer farende med trafikstatistikker og brugerundersøgelser over, hvor mange timer Facebook eller MySpace påstår, deres brugere opholder sig hos dem om dagen, så tag lige og udfør følgende regnestykke først: Mit samlede tidsforbrug pr. dag divideret med alle mine medlemsskaber = mit daglige tidsforbrug pr. site.
PS: Jeg er selv medlem på følgende netværk: 24.dk, LinkedIn, Facebook, K-forum og et par stykker mere. Mit daglige tidsforbrug er ca. 15 minutter eller ca. 3 min. pr. site.
Borgerinddragelsens svære kunst
Arbejdsbetingelserne for lokalpolitikerne kompliceres voldsomt, hvis man for hver sag skal konfronteres med, hvad flertallet mener. Især hvis tallene er statistisk korrekte ;-)
Flere virksomheder tilbyder i dag såkaldte borgerpaneler til kommunerne. Princippet er i al enkelhed, at et repræsentativt udsnit af kommunens borgere inviteres til at sidde i et panel.
Hver af de udvalgte borgere får løbende spørgsmål stillet, som vedrører politiske forhold i kommunen. Besvarelsen foregår på nettet. Efter hver spørgerunde publiceres en slags opinionsrapport med statistik over borgernes holdninger, som kommunalbestyrelsen så kan anvende som pejlemærke i sin videre beslutningsproces.
Det lyder jo både som et smukt demokratisk tiltag og som en ny og spændende måde at inddrage borgerne i beslutningsprocessen.
Kommunalbestyrelserne vil ikke være med
Men det har hurtigt vist sig, at man har gjort regning uden vært. Således er der i mange kommuner en voksende modstand mod borgerpanelerne. Men overraskende nok kommer modstanden oppefra.
I takt med de første eksempler på borgerpaneler er lanceret, vender flere og flere kommunalbestyrelser sig mod princippet. Modstanden bygger på, at politikerne ikke ønsker at have vælgerne til at ånde sig i nakken, hver gang en sag skal behandles. Arbejdsbetingelserne for lokalpolitikerne kompliceres voldsomt, hvis man for hver sag skal konfronteres med, hvad flertallet mener. Især hvis tallene er statistisk korrekte ;-)
En blødere form for borgerindragelse
Den gennemgående stemning hos de kommuner jeg taler med er, at man er fuldt bevidste om ovenstående problemstilling. Derfor er der i dag en bevægelse væk fra de rene borgerpaneler og over mod en blødere form for borgerindragelse, hvor borgerindragelse i højere grad handler om, at debatten og idegenereringen skal i centrum i stedet for løbende afstemninger blandt borgerne.
De blødere og mere kvalitative former for borgerindragelse på nettet (som fx borgernetværk, foreningsweb, ungeunivers m.v.), giver politikere og kommunens embedsfolk mulighed for at stikke en finger i jorden og notere sig de forskellige holdninger og argumenter, der er til sted i en debat uden at skulle konfronteres direkte med, hvad et flertal i kommunen allerede mener.
Jeg fornemmer også, at både det politiske som det administrative system i kommunerne opfatter borgerpanelet som en udfordring af det repræsentative demokrati. Det har affødt en vis usikkerhed for konsekvenserne på længere sigt. Hvad sker der, hvis kommunalbestyrelsen ved flere lejligheder i træk går stik imod borgerpanelet? Hvad med de borgere, som ikke får lov at deltage i panelet? Kan man overhovedet lukke et borgerpanel igen, uden at det afføder nye problemer? osv osv.
Borgerpanelet er ikke dødt
Jeg er overbevist om, at det statistiske borgerpanel har en fremtid i dansk kommunalpolitik. Men jeg tror kun, kommunerne tør anvende det til at afdække overordnede politiske spørgsmål, der vedrører kommunens visioner for fremtiden. Dermed kan det blive en tynd kop the.
Jeg forudser, at kommuner med borgerpaneler med tiden ikke ønsker (eller orker) at spørge mere end 1-2 gange om året. Dermed reduceres borgerpanelets betydning for borgerindragelsen i kommunerne væsentligt.
Borgerpanelet er således ikke dødt endnu. Men erkendelsen er i dag, at borgerpanelet ikke var den endegyldige løsning på, hvordan vi indrager borgerne gennem de digitale medier.
Software er et drug
Software er et bevidsthedsudvidende stof. Et drug der væver vores tanker, følelser og bevidsthed tættere sammen.
Et online socialt netværk som fx LinkedIn, en instant messenger som fx Live Messenger eller et program til IP-telefoni som fx Skype er det vi kalder "social software". Programkode skrevet til at understøtte kommunikation og interaktion mellem mennesker.
Men disse synlige eksempler på social software er i virkeligheden blot symptomer på noget langt større. Fra at være et værktøj er software på vej til at blive en aktiv og integreret del af menneskets livsverden. Derfor taler vi i dag om "social software". Og det har åbnet for de mentale sluser!
Software er ikke længere blot kølig kode
Software er langsomt men sikkert ved at løfte sig fra sin lavstatus som kølig kode til et bevidsthedsudvidende drug, der sætter dig i stand til at erkende og udvikle dig socialt og psykisk. Det er vores sociale kompetancer, vores kollektive selvforståelse og i sidste instans din og min personlighed, som er i spil.
Der er de sidste 4-5 år sket et mentalt jordskred i forståelsen af software. Opfattelsen af software som et værktøj til at underholde og understøtte mennesket holder ikke længere. Software er ikke længere blot en officepakke, en flysimulator eller et styresystem.
Den sociale tsunami
Under overfladen sker der i disse år en mægtig bevægelse hen mod en helt ny tilstand. Det er nærmest som en tsunami, der ubemærket suser under havoverfladen med lynets hast. Kun nogle strømninger og små krusninger i overfladen afslører bevægelsen. Du skal se Facebook, LinkedIn, Live Messenger, Wikis, blogs og Skype som disse små strømninger og krusninger.
Disse synlige IT-projekter står på skuldrene af en enorm underliggende udvikling, hvor AL software med en brugergrænseflade i disse år ændrer sit koncept. Det er faktisk ligegyldigt, om vi taler om computerspil, officepakker, grafikprogrammer, programkoden i din clockradio eller den software, der styrer dit tv.
Al denne software vil fremover blive bygget på antagelsen: "Lige meget hvem du er, hvor du er, eller hvad du laver, så er du ikke længere alene. Du er en del af os andre - og vi er en del af dig."
Software er et drug
Derfor er software på vej mod en ny tilstand som et slags bevidsthedsudvidende stof. Et socialt drug der væver vores tanker, følelser og bevidsthed tættere sammen.
Vi kommunikerer allerede trådløst, stedløst og tidløst. Hvis vi vil, kan vi være online 24 timer i døgnet. Jamen, det er jo bare teknologi, tænker du måske. Men det er mere end det. For det handler om den vilje til fællesskab, der i dag bliver skrevet ind i hver eneste linje programkode. Det er Mingler en del af, og det er vi fuldt bevidste om.
De online sociale netværk som Mingler bygger, er blot en enkelt byggesten på denne usynlige globale byggeplads. Der er tale om et paradigmeskifte inden for IT og samtidig en mental revolution, som er så grænseoverskridende, at det kræver et dybt åndedrag at erkende i sit fulde omfang.