Flere virksomheder tilbyder i dag såkaldte borgerpaneler til kommunerne. Princippet er i al enkelhed, at et repræsentativt udsnit af kommunens borgere inviteres til at sidde i et panel.

Hver af de udvalgte borgere får løbende spørgsmål stillet, som vedrører politiske forhold i kommunen. Besvarelsen foregår på nettet. Efter hver spørgerunde publiceres en slags opinionsrapport med statistik over borgernes holdninger, som kommunalbestyrelsen så kan anvende som pejlemærke i sin videre beslutningsproces.

Det lyder jo både som et smukt demokratisk tiltag og som en ny og spændende måde at inddrage borgerne i beslutningsprocessen.

Kommunalbestyrelserne vil ikke være med
Men det har hurtigt vist sig, at man har gjort regning uden vært. Således er der i mange kommuner en voksende modstand mod borgerpanelerne. Men overraskende nok kommer modstanden oppefra.

I takt med de første eksempler på borgerpaneler er lanceret, vender flere og flere kommunalbestyrelser sig mod princippet. Modstanden bygger på, at politikerne ikke ønsker at have vælgerne til at ånde sig i nakken, hver gang en sag skal behandles. Arbejdsbetingelserne for lokalpolitikerne kompliceres voldsomt, hvis man for hver sag skal konfronteres med, hvad flertallet mener. Især hvis tallene er statistisk korrekte ;-)

En blødere form for borgerindragelse
Den gennemgående stemning hos de kommuner jeg taler med er, at man er fuldt bevidste om ovenstående problemstilling. Derfor er der i dag en bevægelse væk fra de rene borgerpaneler og over mod en blødere form for borgerindragelse, hvor borgerindragelse i højere grad handler om, at debatten og idegenereringen skal i centrum i stedet for løbende afstemninger blandt borgerne.

De blødere og mere kvalitative former for borgerindragelse på nettet (som fx borgernetværk, foreningsweb, ungeunivers  m.v.), giver politikere og kommunens embedsfolk mulighed for at stikke en finger i jorden og notere sig de forskellige holdninger og argumenter, der er til sted i en debat uden at skulle konfronteres direkte med, hvad et flertal i kommunen allerede mener.

Jeg fornemmer også, at både det politiske som det administrative system i kommunerne opfatter borgerpanelet som en udfordring af det repræsentative demokrati. Det har affødt en vis usikkerhed for konsekvenserne på længere sigt. Hvad sker der, hvis kommunalbestyrelsen ved flere lejligheder i træk går stik imod borgerpanelet? Hvad med de borgere, som ikke får lov at deltage i panelet? Kan man overhovedet lukke et borgerpanel igen, uden at det afføder nye problemer? osv osv.

Borgerpanelet er ikke dødt
Jeg er overbevist om, at det statistiske borgerpanel har en fremtid i dansk kommunalpolitik. Men jeg tror kun, kommunerne tør anvende det til at afdække overordnede politiske spørgsmål, der vedrører kommunens visioner for fremtiden. Dermed kan det blive en tynd kop the.

Jeg forudser, at kommuner med borgerpaneler med tiden ikke ønsker (eller orker) at spørge mere end 1-2 gange om året. Dermed reduceres borgerpanelets betydning for borgerindragelsen i kommunerne væsentligt.

Borgerpanelet er således ikke dødt endnu. Men erkendelsen er i dag, at borgerpanelet ikke var den endegyldige løsning på, hvordan vi indrager borgerne gennem de digitale medier.

Et online socialt netværk som fx LinkedIn, en instant messenger som fx Live Messenger eller et program til IP-telefoni som fx Skype er det vi kalder "social software". Programkode skrevet til at understøtte kommunikation og interaktion mellem mennesker.

Men disse synlige eksempler på social software er i virkeligheden blot symptomer på noget langt større. Fra at være et værktøj er software på vej til at blive en aktiv og integreret del af menneskets livsverden. Derfor taler vi i dag om "social software". Og det har åbnet for de mentale sluser!

Software er ikke længere blot kølig kode
Software er langsomt men sikkert ved at løfte sig fra sin lavstatus som kølig kode til et bevidsthedsudvidende drug, der sætter dig i stand til at erkende og udvikle dig socialt og psykisk. Det er vores sociale kompetancer, vores kollektive selvforståelse og i sidste instans din og min personlighed, som er i spil.

Der er de sidste 4-5 år sket et mentalt jordskred i forståelsen af software. Opfattelsen af software som et værktøj til at underholde og understøtte mennesket holder ikke længere. Software er ikke længere blot en officepakke, en flysimulator eller et styresystem.

Den sociale tsunami
Under overfladen sker der i disse år en mægtig bevægelse hen mod en helt ny tilstand. Det er nærmest som en tsunami, der ubemærket suser under havoverfladen med lynets hast. Kun nogle strømninger og små krusninger i overfladen afslører bevægelsen. Du skal se Facebook, LinkedIn, Live Messenger, Wikis, blogs og Skype som disse små strømninger og krusninger.

Disse synlige IT-projekter står på skuldrene af en enorm underliggende udvikling, hvor AL software med en brugergrænseflade i disse år ændrer sit koncept. Det er faktisk ligegyldigt, om vi taler om computerspil, officepakker, grafikprogrammer, programkoden i din clockradio eller den software, der styrer dit tv.

Al denne software vil fremover blive bygget på antagelsen: "Lige meget hvem du er, hvor du er, eller hvad du laver, så er du ikke længere alene. Du er en del af os andre - og vi er en del af dig."

Software er et drug
Derfor er software på vej mod en ny tilstand som et slags bevidsthedsudvidende stof. Et socialt drug der væver vores tanker, følelser og bevidsthed tættere sammen.

Vi kommunikerer allerede trådløst, stedløst og tidløst. Hvis vi vil, kan vi være online 24 timer i døgnet. Jamen, det er jo bare teknologi, tænker du måske. Men det er mere end det. For det handler om den vilje til fællesskab, der i dag bliver skrevet ind i hver eneste linje programkode. Det er Mingler en del af, og det er vi fuldt bevidste om.

De online sociale netværk som Mingler bygger, er blot en enkelt byggesten på denne usynlige globale byggeplads. Der er tale om et paradigmeskifte inden for IT og samtidig en mental revolution, som er så grænseoverskridende, at det kræver et dybt åndedrag at  erkende i sit fulde omfang.

Selv om vi nu har talt om Web 2.0 siden 2004, er hele kulturen stadig meget umoden. Det er ærgerligt, at nye sociale tjenester ofte lanceres som et selvstændigt ø-samfund, der flyder frit uafhængigt af organisationens andre sociale tjenester og hjemmesider.

På sin vis er det et smukt princip, at man gratis kan hente sin sociale software som open source, der ligger frit tilgængeligt på nettet. Det er pludselig blevet utroligt nemt lige at knalde et forum, en wiki eller en blog på sit website. Fantastisk udvikling.

Web 2.0-bølgen har decentraliseret dine brugerdata
I takt med at web 2.0-bølgen langsomt begynder at slå igennem på de danske virksomheders og myndigheders hjemmesider, registreres der stadig flere brugerdata og brugergenereret indhold flyder på tværs af skærmbilleder og websites som aldrig før.

Men desværre sker det alt for ofte, at også større organisationer hovedløst kaster sig over det fristende udbud af social software. De mange nye muligheder for at inddrage sine brugere, borgere og kunder har betydet, at alt for mange større organisationer har mistet kontrollen med de data, der flyder på deres website.

Det er i dag et stort problem for mange offentlige institutioner. Især har mange kommuner fået skabt en række uafhængige informationsøer på deres hjemmesider, som hver især kræver selvstændigt login og genererer brugerskabte data.

Tømmermænd hos kommunerne
Henover sommeren har jeg besøgt kommunikationsafdelingerne i flere danske kommuner
for at drøfte, hvordan kommunerne kan blive bedre til at inddrage borgerne på nettet uden at miste kontrollen.

De fleste steder er historien den samme:
Forskellige enheder i kommunen har uafhængigt af hinandeen fået lov at lancere sociale funktioner på hjemmesiden som fx forum, artikelkommentar, borgerpanel og blogs som selvstændige tjenester. Og nu melder tømmermændene sig. Man har mistet kontrollen med, hvordan de mange forskellige typer indhold udvikler sig på hjemmesiden, og man har ingen samlet brugerbase.

Et online socialt netværk skaber en rygrad
Der er ingen grund til at være bekymret, hvis man som privatperson har brug for en blog og et forum til sin private hjemmeside. MEN når virksomheder og offentlige institutioner anvender social software på nettet, er det vigtigt, at man fra starten får baseret sine sociale tjenester på et online socialt netværk.

Har man først etableret et fælles online socialt netværk for alle brugere, kan man bygge et utal af sociale tjenester ovenpå, uden at man mister kontrollen med sine data, for der er ikke længere tale om frit svævende øer af information. Brugerne nøjes med et enkelt login, og de bærer derefter deres identitet med rundt på de forskellige tjenester. Alle de brugerdata som genereres rundt omkring vil altid kunne tilgåes. Fx kan man altid se, hvad en bruger tidligere har skrevet i sin blog eller få oplysninger om, hvem den person egentlig er, som man lige nu debatterer med i et forum.

Til kamp mod ø-samfundene
Det giver sikkerhed for brugerne og en langt bedre kontrol med de data, som jeres brugere/borgere/kunder skaber på jeres hjemmesider.

Skal vi komme de mange små ø-samfund til livs er det nødvendigt at centralisere brugerbasen. Det lyder måske gammeldags og politisk ukorrekt at tale om centralisering. Men det er sådan, du får succes med dine sociale tjenester på nettet.

For få minutter siden gik det ny mingler.com i luften!

Fremover vil informationer om vores løsninger, kvalifikationer og cases blive krydret med vores personlige kommentarer og holdninger. Det sker alt sammen i denne blog, som vil komme til at indeholde et koncentrat af de mange overvejelser og faglige diskussioner vi fører med hinanden.

Læs mere...