februar 16, 2017
Katrine_medium

Mordgåden: "Hvorfor Døde Katrine?"

Mingler udviklede en interaktiv Facebook-mordgåde på 5 afsnit for Kræftens Bekæmpelse. Formålet var at skabe opmærksomhed om hudkræft hos målgruppen piger 15-24.
 
Mordgåden: "Hvorfor døde Katrine" er en adfærdsændrende kampagne, der skal få teenagere og unge i aldersgruppen 15-24 til at forstå risikoen ved at dyrke for meget sol.
 
Kampagnen er bygget op som en mordgåde på Facebook, hvor brugerne skal forsøge at opklare mordgåden ved at besvare spørgsmålet "Hvorfor døde Katrine?". 
 
Flere teenageidoler, f.eks. KATO og Joey Moe, deltog i kampagnen ved at give clues og linke til kampagnen på deres egne Facebook-sider. Dermed aktiverede vi med stor effektivitet kampagnens målgruppe.
 
Afsenderen af kampagnen, Kræftens Bekæmpelse, blev holdt hemmelig indtil allersidst, hvor brugerne blev ledt fra Facebook-applikationen over til Sluk Solariets Facebook-side. Her lå en indlevende video med Katrine, der forklarede at hun havde fået konstateret modermærkekræft.
 
Kampagnens effekt

Efter kampagnens afslutning måltes effekten af kampagnen ved at spørge 1.333 af app'ens brugere. Et af kampagens stærkeste resultater var, at 25% af de adspurgte brugere efterfølgende ønskede at ændre adfærd.
 
Her er hovedkonklusionene fra effektmålingen:
-   47% af de adspurgte mener, at "Mordgåden" har fået dem til at tænke over risikoen ved at gå i solarium.
-   35% af de adspurgte tilkendegiver, at "Mordgåden" har fået dem til at opfatte modermærkekræft som en mere alvorlig     sygdom.
-   25% af de adspurgte angiver, at de på baggrund af "Mordgåden" enten helt vil holde op eller skære ned på deres           forbrug af solarium.
-   92% vil gerne deltage i et lignende spil en anden gang. 

Se en video om kampagnens resultater her
 
Prøv Mordgåden hér
Relaterede Artikler
Kom videre