november 18, 2020
coverphoto_medium

Fantasy fodbold på mobilen

Mingler har bygget MVPs - et digitalt sportsfællesskab med live fodbold som omdrejningspunkt. Her mødtes fodboldfans i et real-time managerspil. App'en blev udviklet til iOS og Android.


Med MVPs på mobilen kunne fodboldtilskuere dyste live med hinanden om, hvem der kunne forudsige en kamps bedste spillere - og dermed sætte det Team, der scorer flest point. 

 




Sådan fungerer spillet
Der spilles live på den kamp, der ses - om det er i tv eller på stadion. Inden kampstart har brugeren udvalgt 4 spillere, som han forudser, vil klare sig bedst på banen. Et Team kan redigeres både før og efter kampstart, hvor der kan foretage op til 4 udskiftninger. Mens kampen afvikles, kan brugeren følge sin score og placering i forhold til de andre fodboldfans, der også spiller med.

 

Tusinder af aktioner i hver kamp
MVPs registrerer og giver point til flere tusinde aktioner i hver eneste fodboldkamp. Selv den mindste boldberøring tæller! Et Teams score afhænger af, hvor godt (eller dårligt) de udvalgte spillere klarer sig på banen. En spiller får fx 8 point for et mål, 2 point for offside, -2 point for gult kort og -8 point for rødt kort. Men på MVPs er det ikke kun de åbenlyse præsentationer, der giver spillerne point. Der gives nemlig også point for afleveringer, skud på mål, skud forbi mål, redninger og meget mere. Man vil derfor opleve, at det ikke kun er den spiller, der leverer flest mål, der scorer højt i spillet. Gode afleveringer, redninger, indlæg og assist er mindst lige så vigtige for ens Team. 


Bliv Månedens Bedste
Ud over at kunne vinde spillet i en enkelt kamp, deltager man automatisk i den samlede konkurrence om at blive Månedens Bedste. En bruger kan løbende følge sin placering i den samlede konkurrence på Leaderboardet. Denne placering beregnes som den samlede indtjening i Gratisspillet i indeværende måned.